Beskrivelse
HANDLING: På kirkepladsen foran Notre Dame mødes 5 personer for første gang på samme sted. Det er de 5 mennesker, hvis skæbner på uhyggelig vis griber ind i hinanden.
På pladsen danser den smukke sigøjnerpige med sin ged med de gyldne horn.
Fra kirketårnet stirrer præsten med vanvid i blikket på hende, og fra det andet tårn bliver hun betragtet med kærlige øjne af klokkeren Quasimodo.
På en balkon står en ung pige og hendes forlovede kaptajn, og kaptajnen ser længselsfuldt på den kønne sigøjnerpige.
Endnu er disse 5 personer uvidende om det forestående , vanvittige drama, som de vil blive hvirvlet ind i. Det er et drama, der viser, at der godt kan leve en smuk sjæl bag et grimt udseende.