Beskrivelse
REFERAT: “Jeg står i morgen kl. 2 på hjørnet og håber, De kan komme for at gå en lille tur med mig”. Sedlen fandt vej til Anna Straims hånd. Så begyndte det med så spadsereture, men da det blev koldt og regnede, mødtes de på hans værelse. Sådan begyndte det, der snart blev til en stor kærlighed. Anna var 2 år ældre end den mand, der blev hendes første kærlighed – den, der fik hende til at glemme alle hensyn og til at glemme sig selv. Johann Strauss oplevede for første gang hengivelse fra en pige, der så op til ham og lagde hele sit liv i hans hænder. Han tog konsekvensen af det, der var sket. Han mødte iført sit bedste tøj op i lejligheden en formiddag hos hr. Straim for at anholde om Annas hånd. Værten blev nærmest fornærmet. Han sagde det ikke, men tænkte, at en “Bratgeiger” ikke var det, han havde drømt om for sin skønne datter. Han glemte, at Strauss havde tilbud om at blive dirigent i et af Wiens bedste danselokaler, og nærmest råbte sit “NEJ”, mens han meget sigende så hen mod døren. Hans yngste datter havde presset øret mod døren for at følge sin udvalgtes samtale med sin strenge far. Inden han nåede at sige mere end det, hun lige havde hørt, rev hun døren op, løb hen til faren og hviskede ham noget i øret. Der opstod en lidt pinlig pause, indtil Straim fattede, hvad der var sket, strøg sig over panden og lavmælt sagde: “Hvis det er sådan, så – ja, så giver jeg min velsignelse. Hvornår skal brylluppet stå¨?” – Brylluppet fandt sted d. 18. juli 1825. (s. 28-29).
