Lund, Vibeke., - Foghsgaard Outzen, Lene

Sukkersheriffen. Få styr på familiens sukkervaner

Bog

DKK 115,00

6 ud af 10 børn får for meget sukker, og sukkeret stjæler pladsen fra den sunde mad. Det betyder, at mange børn og unge bliver fejlernærede og ikke trives optimalt. Og det er skidt, selv om det hele sker i den bedste mening. Et sukkerfornuftigt familieliv kræver ingen store omvæltninger eller afsavn, men derimod lidt nyttig viden, gode værkstøjer og masser af mod og omtanke. Det kan dog lade sig gøre at luge de søde sukkersager ud af hverdagen og i stedet nyde dem i weekenden samt ved andre lejligheder. Drop slik, is, sodavand og kager fra mandag til fredag. Det vil give et mere stabilt blodsukker, og alle kan lære det. – Allerede i børnehaven begynder de voksne at tale med børnene om sundhed, og i nogle institutioner laver man aktiviteter, hvor der kan undervises i sund mad, og børnene suger til sig af viden om, hvad der er godt og skidt at spise og drikke. Desværre er vi voksne hurtige til at sætte lighedstegn mellem usundhed og mad med mange kalorier, hvor vi i stedet for burde markedsføre den sunde mad. – Bogen indeholder alternativer til, hvordan alternative mellemmåltider kan erstatte slik og sodavand – både i hjemmet og i daginstitutionerne. Der gives desuden anvisninger på, hvad de enkelte måltider kan indeholde i form af brød, grønsager, mælk og ost . – Desuden gives der oplysninger om, hvilke varegrupper der er sunde, og som kan beskytte mod fremtidige sygdomme som diabetes og kræft. – Der er indlagt et lille hæfte for børn m. titlen “Sukkerprinsessen”, som er et eventyr for børn. Det handler om Sukkerprinsessen, som bliver sur, når hun ikke får sin is og andre søde sager. Men heldigvis ender eventyret lykkeligt, da prinsessen finder ud af, at der også er andet end slik, der smager godt.

Politikens Forlag 2009

På lager

Beskrivelse

INDHOLD: Man kan trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke. – Alle kulhydrater bliver til sukker i blodet. – Den søde smag kommer med storken. – Lær at tyde varedeklarationer. – Forældrene sætter rammerne. – Sæt grænser for “de vilde weekender” med slik og andre søde sager. – Tjekliste til familiens snak om sukker og sund kost. – Spædbørn og fastfood. – Morgenstund har guldkorn i mund. – Først skal beslutningen tages, og så skal sukkerskansen holdes. – Giv skabe og skuffer en kold tyrker. – Sukkerfri zone i dagplejen og vuggestuen. – Er det sundt mor. – Aftenfrugt, der er 100 % vanedannende. – Sukker som belønning. – Længe leve rugbrød i madkassen. – Dødtræt af madpakken. – Sukkerfri sport. – Struttende sund eller lige lovlig rund? – Små og småtspisende børn. – Sukkersyge rammer ikke kun sukkergrise. – Moderne sukkerslaver. – Søde, selvrådige bedsteforældre. – Deleforældre uden fælles sukkerstrategi. – Fuldkorn, fiber og fuld fart frem. – Kostfibre er superhelte. – Sødemidler til de syge, sukker til de raske. – Tørret frugt er femdobbelt sødt. – Opskrifter på mellemmåltider, fødselsdage og tilbehør. – Tal og fakta. – Eventyret om Sukkerprinsessen som pixibog.- Uindbundet m. plastikomslag. – Illustreret med tegninger af Nikoline Werdelin. – 217 sider. – Pænt eks. med biblioteksstregkode på bagsiden.