Sort Ungdom.

En mor, der tvinger sin tøvende søn i kamp med kvarterets drengebander, og en skoleinspektør, der med grove trusler vil påtvinge en elev en affattet takketale må i første omgang tage sig ud som børneplagere. Tilsyneladende må de sættes i gruppe med de storbønder, der forfulgte hyrdedrengene i de hjemlige fortællinger om børn i kamp med omgivelserne. Slummens sorte indbyggere ville straks forstå, at begge de voksne alene vil hjælpe drengen frem til den hårdhed, som er en nødvendighed for at overleve. Deres brutalitet siger intet om dem, men meget om betingelserne i slummen. Selv om Richard Wright har kendt alle synspunkter på forhånd, har han skildret livet i de sortes boligkvarterer nøjagtigt sådan, som han selv huskede det, og han angriber også den hånende opfattelse, at de sortes indbyrdes liv er følelsesrigt og i bedste forstand barnligt, for efter hans mening er selv følelseslivet blevet fattigt undertrykt. Forfatteren dømmer sydstaternes hvide i bogen men har set deres ondskab i et nyt perspektiv ved samtidigt at skildre de sortes holdning over for jøderne. Forholdet mellem jøder og sorte var på dette tidspunkt spændt i USA. – Bogen er først og fremmest beregnet til undervisning i Folkeskolens 6. – 10. klasser. Bogen indeholder kun de første 10 kapitler af romanens ialt 14 kapitler. Der findes ordforklaringer og forslag til opgaver bagerst i bogen.