Blixen, Karen

Skæbneanekdoter

Bog

DKK 100,00

Skæbne-anekdoter er den sidste samling, som udkommer i Karen Blixens levetid. Udgivelsesdatoen er den 12.10.1958, og den udkommer samme år i USA og England. Som det er tilfældet med Sidste fortællinger fra 1957, har et flertal af Skæbne-anekdoter været offentliggjort tidligere. Kun “Storme” er helt nyskrevet. “Babettes Gæstebud” og “Ringen” stod i det amerikanske Ladies´ Home Journal  i 1950, “Den udødelige Historie” samme sted i 1953. Desuden udkom “Babettes gæstebud” som selvstændig bog i Fremads Folkebibliotek 1952, mens “Dykkeren” er trykt i det danske tidsskrift Vindrosen ,i 1954.

Varenr. Skøn 43-2. – Indbundet i halvlærred. – 230 sider. – Pænt eksemplar.

Gyldendals Bogklub 1987

På lager

Beskrivelse

KUNST OG LIV

Bortset fra “Ringen”, som tematisk knytter sig til Vinter-eventyr, omhandler alle Skæbne-anekdoter forholdet mellem liv og kunst, som vendes og drejes på forskellig måde i de fire fortællinger. Hvad betyder kunsten for sit publikum? Hvad betyder den for kunstnerens eget liv? Og er der overhovedet nogen overensstemmelse mellem liv og kunst?

STORME

“Storme” er en fortælling om kunstens omkostninger. Hovedpersonerne er teaterdirektør hr. Sørensen, som rejser på turné i Norge med Shakespeares skuespil “Stormen” og Malli, der spiller hovedrollen Ariel i skuespillet. Malli begår den skæbnesvangre fejltagelse at forveksle kunst med liv og bliver derved skyld i, at en matros mister livet under et uvejr på sørejsen. Da hun indser det, forlader hun sin forlovede og kærligheden og søger tilbage til teatrets verden. “Babettes gæstebud” fortæller om misforholdet mellem den strålende fest og lykkerus, som den tidligere franske køkkenchef og nu landflygtige Babette skaber i et lille norsk, stærkt religiøst samfund med sit overdådige kunststykke af et måltid, og hendes egen store ensomhed. Babette har dog sin særlige tilfredsstillelse: at yde sit ypperste.

 

DYKKEREN

“Dykkeren” åbner for spørgsmålet om, hvad der skal til for at være et skabende menneske. Der skal håb og længsel samt mod til at løbe en risiko. “Uden håb kan man ikke danse”, “uden håb kan man ikke flyve”, “uden håb kan man ikke fortælle”, hedder det. Modsætningen til den opfattelse er den satte, gamle kuffertfisk, som hævder, at lykken findes i at holde sig i fuldkommen ligevægt, i midten og middelmådigheden. Derfor kan fisken også sige om sig selv: “Vi har ingen hænder, vi kan derfor ikke frembringe nogetsomhelst og fristes aldrig til at ændre noget forhold i det fuldbragte og bestående skaberværk.”

DEN  UDØDELIGE HISTORIE

I “Den udødelige historie” forsøger den engelske rigmand, Mr. Clay at gøre en historie, han har hørt, til virkelighed. Det er en “udødelig” vandrehistorie om en gammel rigmand, der køber en ung sømand til at besvangre sin unge kone, så slægten kan føres videre. Mr. Clay har imidlertid ikke forudset, at de to unge mennesker, som han iscenesætter, bliver forelsket i hinanden og ikke vil skilles. Derved får historien en helt anden – og for Mr. Clay fatal – slutning. Rationalisten Mr. Clay vil ikke vide af historier, af fiktion. For ham er der kun virkelighed. Derfor prøver han at udrydde historien ved at lade den ske i virkeligheden. Men derved skaber han blot en ny historie – dén Karen Blixen fortæller.

RINGEN

Ringen handler om det unge par, Lovise (Lise) og Konrad. De har kendt hinanden siden de var børn, og de har længe ønsket at gifte sig.

Lises familie er rigere og højere i rang end Konrads, og derfor har Lises forældre været imod et ægteskab.

Da forældrene endelig giver efter, gifter parret sig og flytter sammen på en gård.

En dag tager Konrad Lise med ud på en gåtur for at vise hende sin særlige stolthed: fårene i fårefolden.

Da de kommer til fårefolden, fortæller en fårehyrde (Matthias) dem, at to lam er døde og tre er sårede.

 Ringen begynder sin virkelige fortælling en junimorgen, hvor Konrad under en gåtur fortæller Lovise om sine elskede får. Lovise føler ikke nogen speciel glæde ved disse får, men føler derimod en irritation over Konrads interesse for materielle ting. Konrads historier irriterer Lovise, dog viser hun en lille interesse for netop denne historie. Den handler nemlig om en fåretyv der har huseret i det sidste par måneder. Tyven har blandt andet også dræbt en mand og slået en dreng bevidstløs. Historien sætter tankerne i gang hos Lovise; hvem er mon denne mand? Hendes opdragelse har aldrig givet hende mulighed for nysgerrighed, men nu er fårene ikke så ligegyldige som de før har været.