Navneklude. Undervisning i håndarbejde ca. 1750-1900.

Bogen handler først og fremmest om det miljø, hvori mange navneklude er blevet til, nemlig datidens skoler g den håndarbejdsundervisning, som piger kunne få i 1800-årene. Det er samtidig den periode, hvrfra vi har flest navnekle bevarede. I datidens samfund var det vigtigt, at borgerne kunne fremstille f.eks.det meste af deres tøj selv. Derfor lærte børnene at spinde, strikke og sy linned og anden beklædning. Men navneklude må betragtes som en mere luksusbetonet form for håndarbejde. Det krævede tid og kunnen samt et vist økonomisk overskud til broderi hos udøveren. Det var således langt fra lle børn, der nåede at sy en navneklud.