Petersen, Viggo

Jens Bangs Stenhus – og om at bygge og bo i Aalborg på Christian 4.s tid.

Bog

DKK 115,00

Jens Bangs STenhus er kendt og elsket af alle i Aalborg. Ikke alene er det et prægtigt hus, det er også et uvurderligt bygningshistorisk monument og en af de største seværdigheder i Allaborg.Vi ved ikke, hvor Jens Bang boede, før han havde fået opført sit stenhus. Byggegrunden måtte han i hvert fald først købe. Den skulle nødvendigvis ligge ved Østerå, byens fornemmeste strøg, og omkring 1620 havde han fået kig på stedet på hjørnet af Adelgade med rådhuset som genbo. Det var ganske vist kun en mindre del af den store grund, strækkende sig fra Østerå og helt til Cortesgyde, som han få efter skulle eje, og som han nok allerede havde i tankerne, men det var dog en begyndelse. Ud mod Østerå lå et gammelt stenhus, og herfra og hen til hjørnet af Adelsgade var der en bod af bindingsværk. Christian 3. havde i 1550 skænket den til en skolemester med den begrænsning, at den skulle falde tilbage til Kronen, når der ikke længere var efterkommere. Jens Bang måtte derfor ahve kongens tilladelse til at købe grunden, og det fik han 13. juni 1623.

Selskabet for Aalborgs Historie / Aalborg Historiske Museum 1988

På lager

Beskrivelse

INDHOLD: AALBORG PÅ CHRISTIAN 4.S TID: Husene. – Den toneangivende kreds. – JENS BANG BYGGER HUS: Erhvervelse af grunden og byggeriets begyndelse. – stilen. – Gavlene. – De vandrette sandstensbånd og hjørnekvadrene. – Vinduerne. – Døre og vinduer i nederste etage. – Hovedindgangen. – Bagsiden. – Murværket. – Stenhuggerarbejdet. – Hustypen. – Stenhusets bygmestre. – INDE I HUSET: En rundgang i Jens Bangs Stenhus. – Panelstuer og andre rum. – Lys og varme. – Hygiejniske forhold. – STENHUSETS SENERE HISTORIE: Ejerskifter og bygningsændringer. – REstaureringen. – Kilder. – Billedfortegnelse. – Register. – Deutsche Zusammenfassung. – Selskabet for Aalborgs Historie. – Selskabets tidligere årbøger.- Indbundet. – Illustreret. – 132 sider. – Pænt eksemplar.