Beskrivelse
Hans Tausen kom ca. 12 år gammel på Latinskolen i Odense, som var en af datidens sorte skoler, hvor terperi og udenadslære af latinske remser var det vigtigste. Eleverne havde foruden deres skolearbejde pligter i kirken, hvor de var messedrenge ved gudstjenester og medvirkede ved begravelser. Desuden gik det foran kisten som syngedrenge. Senere kom Hans Tausen til Antvorskov, hvor han studerede – kun afbrudt af studierejser til udenlandske universiteter. Det var også på dette tidspunkt, at han tog beslutningen om at blive munk, hvor han aflagde løftet om at absolut lydighed mod den katolske kirke. Det indebar også, at han skulle henleve sit liv i fattigdom og ugift stand.