Holberg, Ludvig

Barselstuen

Bog

DKK 75,00

Der i “Barselstuen” et vrimlende liv af mennesketyper, flere roller end i nogen anden af Holbergs komedier. Her er både virkelighedsnære mænd og madammer fra en københavnsk dagligdag og groteske teaterfigurer, traditionsbundne karikaturer, som udelukkende ejer virkelighed i komediens rige. Holberg har i denne komedie villet virke ved afvekslingen inden for personrækken. Udskiftning af bipersoner, som passerer forbi en hovedperson, der bliver på stedet, Når vi ler under læsningen og opførelsen af “Barselstuen”, skyldes det oftest denne komedies helt usædvanlige sprog. Barselkonen taler i 3. akt om, at “de skulle ligge der i to og fyrretyve Dage”. Det skal ses i sammenhæng med Christian V’s Danske Lov, hvor det var præsternes pligt at “de skulle formane Barselqvinderne til Bøn og Paakaldelse for deris Foster, saa og at de sig indeholde i fem eller sex Uger, efter deris Barnefødsel, efter hvilken Tid de skulle holde deris Kirkegang”.. Derfor gik kvinderne på visit hos deres medsøstre, som i 5-6 uger ikke måtte komme op eller ud. Det var også skik, at man sendte barselkost, skønt myndighederne forsøgte at dæmme op for denne som for anden luksus. Der er talrige vidnesbyrd om den stads og ståhej, som barselstuer gav anledning til. Det er blandt andet dette forhold, som Holbergs “Barselstue” handler om.

Dansklærerforeningen / Gyldendal 1967

På lager

Beskrivelse

– INDHOLD; Forord. – Tekst. – Introduktion. – Teatret. – Barselstuens temaer og sprog. – Komediens opbygning. – Bibliografi. – Noter.- Med noter og introduktion af F. J. Billeskov Jansen. – Indbundet. – 125 sider. – Pænt eksemplar.